Your address will show here +12 34 56 78

Referencer

“Bars® behandlinger hos Yvonne er bare super afslappende og afstressende. Når hjernen er ved at koge over af stress og nervesystemet flimrer, får hun lige én ned på jorden igen og sikrer den gode nattesøvn.

 

Yvonne evner hver gang at ramme, der hvor jeg mest har brug for det. Hun har en fantastisk empati og fingerspitzengefühl for det hun laver. Jeg kan virkelig anbefale det, både som stand alone, men også som komplementær behandling til stresscoaching”

TA 47-årig kvinde

 


 

”Jeg arbejder til dagligt på en folkeskole, samtidig med at jeg studerer til lærer ved siden af. Som konsekvens af en hektisk hverdag, oplevede jeg for 9 måneder siden stress og store søvnproblemer. Ofte lå jeg i sengen i op til 5 timer, før jeg faldt i søvn, og jeg fik derfor sjældent mere end 3-4 timers søvn pr. døgn.

 

Jeg henvendte mig derfor til Yvonne, for at få en BARS® behandling. Det var første gang i mit liv, at jeg forsøgte mig med en alternativ behandlingsform, men jeg var positivt overrasket over resultatet.

 

Selve behandlingen foregik i trygge og behagelige rammer. Jeg fik svar på alle mine spørgsmål inden behandlingen startede, samt dem jeg pludselig fik undervejs, hvilket var rigtig rart, i og med at behandlingen var helt ny for mig. Ydermere var Yvonne god at snakke med under behandlingen, så på trods af at min behandling varede 1,5 time fløj tiden af sted.

 

Da behandlingen var overstået var jeg pludselig meget træt, og samtidig havde jeg en fornemmelse af at være lidt groggy. Jeg havde fået behandlingen om aftenen, så jeg var hjemme klokken 22, hvorefter jeg gik direkte i seng. Næste dag vågnede jeg først klokken 11. Det var fantastisk at mærke et resultat allerede på samme dag som behandlingen, og jeg er glad for at kunne sige at jeg ikke har haft søvnproblemer siden.”

23-årig mand

 


 

”Kære Yvonne. Tak for i går.

Tak for diafragma forløsning min krop kalder allerede på mere af det.
Da jeg kom i seng i aftes, mærkede jeg energi i mellemgulvsområdet. Her til morgen føler jeg for første gang i mit liv, at jeg ren faktisk har en muskel der, og at jeg nu med øvelse har en reel chance for at kunne holde overkroppen løftet.
Hvordan bliver det bedre end det?”

Ulla Kierulf-Larsen efter en kropsbehandling

 


 

”Tusinde tak for en smuk behandling. Jeg har lagt krop til meget i mit liv – fysisk, psykisk, energetisk. Jeg har modtaget mange behandlinger der på hver deres måde har hjulpet mig videre. Men den hos dig står som noget helt fint og særligt.

 

Jeg blev mødt et sted jeg ikke havde været før. Jeg blev favnet og hjulpet videre med stor kærlig og respekt. Jeg fik en mulighed for at lade nyt vokse sikkert frem.

 

At jeg tilmed fik en ekstra bonus i form af at mit ar – fra kejsersnit 20 år tilbage – er blødt, smidigt og medgørligt er næsten umuligt at forstå. Men jeg er dybt taknemmelig. Sender ofte en tanke, blød og varm. Med Tak for nyt – for det du skabte og det du gav.

– og virkelig….jeg blev ramt…er rørt…og mega bevæget over det der blev sat fri den aften.”

Jette Knudsen efter en kropsbehandling

 


 

“For mange år siden fik jeg en kort introduktion til bioenergetiske øvelser, som jeg huskede havde en fantastisk forløsende effekt. Da jeg mødte Yvonne og hørte om TRE®, bestilte jeg hurtigt en tid. På et forløb over tre gange med Yvonne har jeg lært at anvende øvelserne selv og oplever, at de ikke kun afhjælper psykiske- men også fysiske symptomer. Fx kan jeg mærke en markant bedring i min ene skulder, som jeg længe har haft problemer med.

 

Som behandler indgyder Yvonne tryghed; til en begyndelse blev jeg introduceret for teorien bag TRE® og fik en forståelse for hvilke muskler, som skal aktiveres for at opnå de ønskede vibrationer. Under selve gennemgangen af øvelserne er Yvonne omsorgsfuld og opmærksom – og støtter og vejleder efter behov. Hun går i front og viser øvelserne selv og er god til at give eksempler på hvilke spændingstilstande TRE® kan hjælpe med at løsne op for. I mellem vores træningssessioner har jeg – med konkrete råd fra Yvonne – øvet mig hjemme, hvor det blandt andet blev lettere for mig at aktivere vibrationerne ved at bruge vejrtrækningen mere bevidst.

 

Efter at have fået aktiveret vibrationerne i hele kroppen oplever jeg, at TRE® forløser uden at være smertefyldt. På det fysiske plan føler jeg, at effekten af TRE® er som at have fået en helkropsmassage – bare endnu bedre, da jeg ikke har ømme muskler bagefter.

 

Jeg er meget taknemmelig for introduktionen til TRE®, som efter min overbevisning er en af de mest naturlige måder at afspænde kroppen og frigøre sindet på. Tak Yvonne for din kyndige, trygge og omhyggelige gennemgang af TRE®. Jeg vil bruge øvelserne regelmæssigt, da jeg allerede nu mærker, hvor godt de afhjælper både fysiske og psykiske ubalancer.

 

Jeg kan på det varmeste anbefale Yvonne”.

LO 50 årig kvinde

 


 

”I min terapi hos Yvonne jeg følt,at jeg har haft et trygt rum, hvor jeg har kunnet dele de ting i mit liv, som jeg har haft svært ved at tale med andre om. Da jeg begyndte hos Yvonne havde jeg svært ved at bruge andre mennesker omkring mig når jeg havde det dårligt, jeg yndede at holde mine problemer for mig selv. I løbet af mit terapiforløb hos Yvonne er der sket en ændring og jeg har i dag nemmere ved at inddrage andre mennesker når jeg har brug for støtte og omsorg.

 

I terapien har Yvonne på sin empatiske måde både støttet og udfordret mig i min proces.

 

I terapien har jeg fået øje på den sammenhæng der er mellem mønsteret i min barndomsfamilie og mine problemer i voksenlivet. Denne indsigt har, udover forståelsen for hvorfor jeg handler som jeg gør, også næret mig egenomsorg og evne til at give min historie værdi.

 

Yvonne har været en uvurderlig støtte i en periode i mit liv, hvor jeg følte mig deprimeret og fastlåst. Yvonnes tålmodighed, ro og fulde tilstedeværelse gav mig et holdepunkt og nok også et håb og en tro på en lysere fremtid.

 

Hos Yvonne kom jeg ind i et rum hvor jeg fik en fornemmelse af ægthed, jeg var ikke i tvivl om at her var der et menneske der brændte for at hjælpe mig videre i mit liv. Følelsen af at blive forstået og accepteret af et andet menneske har næret min tro på mig selv og påvirket den følelse af forkerthed som jeg tidligere har kæmpet med.

 

Det har været meget betydningsfuldt for mig, at have gået i terapi hos Yvonne. Jeg har hende altid med mig i mit liv – som en lille omsorgsfuld mor dukker hun op og gør livet lidt nemmere for mig.”

PL ung kvinde i gestaltterapi

 


 

“Receiving Access Consciousness ® Body Processes and Bars from Yvonne was pure magic. She is kind, nurturing and gentle. The space that she naturally is allows you and your body to heal and restore on every level.”

mini_glenny_huge

Glenyce Hughes
Glenyces Website kan ses Her.

Book din tid. - Ring 28 93 51 72